"

HR løsninger

Jeg løser alle HR-opgaver indenfor hele ansættelsesforholdets livscyklus.

Rekruttering

Marschall Consulting kan varetage den fulde rekrutterings proces fra behovet for en ny medarbejder opstår, til fremsendelse af ansættelseskontrakt til den nye medarbejder, eller dele af processen efter aftale med virksomheden.

Processen kan gennemføres som en åben annoncering eller som en search, eller en kombination af de to processer.

Til bedømmelse af kandidater og grundlag for interviews anvendes personlighedsanalyser og kognitive tests, ligesom der indhentes valide referencer.

Onboarding

20% af alle nyansatte stopper indenfor de første 3 måneder af deres nyansættelse. Dette er selvsagt meget belastende for virksomheden målt i såvel økonomi som mistet tid.

I Marschall Consulting udarbejdes en fyldestgørende og effektiv onboarding plan der sikrer at den nye medarbejder føler sig velkommen og hurtigt kommer på omgangshøjde med jobbets krav, og bidrager ind i virksomheden. Onboarding planen sikrer at der skabes gode relationer til kollegaer i virksomheden og derved gives de optimale forudsætninger for trivsel og fastholdelse.

Medarbejder udvikling & kvalificering

Medarbejderudvikling er en bred betegnelse der dækker over rigtig mange aktiviteter, tiltag og processer, hvor der er stor risiko for at bruge megen tid og mange penge uden at opnå det ønskede resultat.

Når jeg arbejder med medarbejderudvikling tager jeg udgangspunkt i virksomhedens fremadrettede behov i forhold til strategi og ønsket udvikling, hvorefter jeg afdækker medarbejderens kompetencer, styrker og ønsker. Ud fra dette udarbejdes der individuelle udviklingsplaner der afstemmes med relevante ledere og medarbejdere.

Ofte konstateres et udviklingsbehov for flere af virksomhedens medarbejdere, og i disse tilfælde er det ofte rentabelt at tilrettelægge et fælles forløb.

Udvikling og kvalificering behøver ikke altid at rime på dyre eksterne kurser. Ofte er planlagte og strukturerede jobrotationer, ”on the job training” eller sidemands oplæring langt mere udbytterige og kvalificerende.

Motivation og trivsel

Det er en dokumenteret god forretning og en væsentlig faktor i at udvikle din forretning at du fastholder, motiverer og udvikler dine medarbejdere, idet rekruttering og onboarding er en bekostelig og tidskrævende affære.

Klimaet i din virksomhed analyseres for at kortlægge niveauet for motivation og trivsel og ud fra dette vil jeg foreslå konkrete, relevante og realistiske forslag til hvorledes motivation og trivsel kan boostes målbart.

”Train People well enough so they can leave. Treat them well enough so they don’t want to”

Sir Richard Branson       

stress & fravær

Stress og megen fravær er dyrt for alle virksomheder, men for mindre virksomheder kan det være fatalt.

Der er mange opfattelser af og holdninger til stress, og det drøftes meget på arbejdspladserne, desværre sker det ofte på et fejlagtigt grundlag, med deraf følgende misforståelser og fejlagtige opfattelser.

Jeg arbejder med stress og fravær ved at give en fyldestgørende information om hvad stress er, hvorledes det opstår, hvorledes symptomer opdages samt hvorledes det bedst undgås og forebygges. Der skabes et fælles sprog og en fælles begrebsforståelse der sikrer en opmærksomhed på stress som en helt naturlig del af kulturen uden at det dramatiseres og fylder mere end det bør, men omvendt også tages alvorligt

Der udarbejdes politikker og processer der sikrer at bliver en medarbejder ramt af stress, håndteres dette på en sådan måde at der tages bedst muligt hånd om medarbejderen og dennes tarv, således at restitution understøttes bedst muligt, og medarbejderen kan vende tilbage til virksomheden hurtigst muligt til glæde for medarbejderen og gavn for virksomheden.

Den svære samtale

Nogle samtaler er sværere end andre. Det gælder især samtaler der går meget tæt på personlige forhold såsom sygdom, psykiske problemer, problemer på hjemmefronten, misbrug eller lignende, eller når medarbejderen ikke lever op til det forventede.

Udfordringen består i at gøre det alligevel, og at gøre det på et så tidligt et tidspunkt at medarbejderen kan støttes og hjælpes optimalt og uønskede forhold kan korrigeres.

Jeg leverer værktøjer og støtte til at gennemføre svære samtaler med succes og godt resultat.

Kontakt mig for yderligere spørgsmål

eller ring 4185 1785

Nyt felt

6 + 9 =

Adresse

Harevej 5, 3600 Frederikssund

Telefon

+45 4185 1785

Email

john@marschall.as

LinkedIn

Følg mig på LinkedIn